Vi bliver ofte spurgt: “Skal vi køre Microsoft 365 eller Google Workspace?” Det korte svar er, at begge er glimrende platforme – men de passer til forskellige virksomheder. Her er de vigtigste forskelle.
Programmerne
Microsoft 365 giver jer de fulde skrivebordsversioner af Word, Excel, PowerPoint og Outlook – programmerne langt de fleste danske medarbejdere allerede kan. Google Workspace er født i browseren med Docs, Sheets og Gmail, og er ofte lettere at samarbejde i realtid i, men svagere til tunge Excel-opgaver.
Mail og kalender
Outlook + Exchange er stadig standarden i dansk erhvervsliv, især hvor der bookes møderum og deles kalendere på tværs. Gmail er hurtig og enkel, men integrationen med resten af erhvervs-Danmark er tættest på Microsoft-siden.
Samarbejde
Teams er blevet navet i mange virksomheder – chat, møder, filer og telefoni i ét. Googles Meet og Chat fungerer fint, men Teams’ integration med SharePoint og resten af 365-pakken er svær at slå, hvis I i forvejen lever i Office-dokumenter.
Sikkerhed og styring
Her trækker Microsoft fra for virksomheder med krav om styring: Entra ID, Intune og Conditional Access giver detaljeret kontrol over brugere og enheder. Google har gode værktøjer, men Microsofts økosystem er dybere for administratorer.
Vores anbefaling
For de fleste danske SMV’er med 5+ medarbejdere er Microsoft 365 det sikre valg – primært på grund af Outlook, Excel og Teams samt den stærkere enheds- og brugerstyring. Er I en lille, ung virksomhed der lever i browseren, kan Workspace være både billigere og enklere.
Vi rådgiver uvildigt om licenser og står for hele migreringen – uden tabt mail og uden nedetid. Ring, så tager vi en snak om jeres situation.